KlarPris fortsætter vækstrejsen: Inkluderer AV- og IT-udstyr på platformen

28.05.2019

KlarPris udvider produktsortimentet til at inkludere AV- og IT-udstyr.
Dermed kan installatører samle endnu mere af deres indkøb på én platform.

Det skal være nemt at handle. Det er KlarPris’ mission, og derfor er vi konstant i kontakt med vores kunder og partnere for at finde ud af, hvordan vi kan gøre deres hverdag og handel nemmere. Et af de største ønsker har været at få mere AV- og IT-udstyr ind i KlarPris, så mere handel kan samles.

 

Samarbejde med Kaas Consulting

For at kickstarte denne rejse, har vi valgt at lave et partnerskab med Kaas Consulting, som specialiserer sig i AV- og IT-branchen i Danmark. Kaas Consulting ledes af Simon Kaas, som tidligere har været CEO i DS-Dislay, og senere salgsdirektør for Professionelt AV-udstyr hos EET Europarts, som er Danmarks førende distributør af professionelle AV-løsninger. Dermed har han i mere end 15 år opbygget et stort netværk og kontaktflade i netop denne branche.

 

“Samarbejdet med Simon er en naturlig forlængelse af vores mission om at gøre det nemt for byggeindustrien at handle. Med hans viden kommer vi i kontakt med de rigtige distributører og leverandører, og giver dem kontakt til en stor gruppe kunder som de normalt ikke handler med. Samtidig samler det endnu mere af installatørernes indkøb på én platform, så vi har store forventninger til samarbejdet!” – Simon Uldall, Global Partner Manager i KlarPris.

 

“Der er et stort potentiale i KlarPris, så det er mig en stor fornøjelse at få opgaven for at udvide deres produktsortiment til AV- og IT-branchen. Jeg ser frem til at løfte opgaven sammen med mine nye super kompetente kollegaer, og jeg har en har en forventning om at mine mange års erfaring med AV- og IT-branchen kan være med til at bringe værdi til KlarPris’ virkelig stærke koncept.” – Simon Kaas, Leder af Kaas Consulting.

 

Hvis du som leverandør er interesseret i at sælge dine AV- og IT-produkter via KlarPris, kan du henvende dig til Simon Kaas på simon@kaasconsulting.dk.

 

Vil du også optimere dit indkøb?

Med KlarPris får du overblik over dit indkøb. Dermed sparer du både tid, penge og ressourcer. Prøv det gratis i 14 dage, og se hvor nemt det er!

 

Prøv 14 dage gratis