Kundereference

Poul Sejr Nielsen A/S

Hos Poul Sejr Nielsen vil man gøre hverdagen lettere for både montører og ledelse.

Ved at samle alle indkøb ét sted med KlarPris har virksomheden gjort vejen fra tilbud til levering både hurtigere, mere gennemsigtig og mere rentabel.

Bedre indkøb og stærkere bundlinje med KlarPris

Poul Sejr Nielsen er en af Sjællands største teknik‑ og installationsvirksomheder med løsninger inden for el, VVS, ventilation, energi og sikring. Gennem mere end 60 år har de bygget deres succes på faglighed, kvalitet og tætte kunderelationer – og har arbejdet proaktivt med digitalisering på tværs af forretningen.

Virksomheden arbejder systematisk med processer og digitalisering, hvor målet er at skabe bedre overblik, mere ensartethed og stærkere økonomiske resultater.

For afdelingsleder Daniel Østergaard handler det om at optimere både drift og beslutningsgrundlag.

“Mit job hos Poul Sejr Nielsen handler om at optimere processer og økonomi, og her har KlarPris gjort en markant forskel.”
– Daniel Østergaard, afdelingsleder 

Digitalt overblik som strategisk fordel

Hos Poul Sejr Nielsen er digitalisering ikke et nyt initiativ, men en integreret del af virksomhedens måde at drive forretning på. Effektivitet, dokumentation og datadrevne beslutninger har længe været en del af hverdagen, og valget af KlarPris var derfor et naturligt skridt i forlængelse af den strategi.

Med hele markedet samlet ét sted kan teamet hurtigt beregne, sammenligne og handle smartere.

“Når vi investerer i ny teknologi, skal vi kunne se det på bundlinjen. Med KlarPris kan jeg måle konkrete forbedringer i tid og økonomi – det gør den digitale udvikling meget håndgribelig.”
– Daniel Østergaard, afdelingsleder

KlarPris skaber overblik på tværs af projekter og understøtter virksomhedens fokus på gennemsigtighed og ansvarlig økonomi. Det betyder, at ressourcerne bliver brugt dér, hvor de giver mest værdi – både for medarbejdere, kunder og virksomhedens samlede resultat.

KlarPris som digitalt værktøj på rejsen

KlarPris har samlet alle Poul Sejr Nielsens leverandørers priser ét sted og gjort det muligt at udregne tilbud langt hurtigere end før. Det betyder, at medarbejderne bruger mindre tid på administration og får mere tid til planlægning, kvalitetssikring og kunder.

Samtidig har værktøjet gjort dokumentationen lettere og sikret en fælles måde at arbejde på – både for kontorfolk og montører. Data og beslutninger deles åbent, og hele organisationen kan se effekten af at købe rigtigt første gang.

Hænder med skruetrækker og mobil med klarpris appen åben

En mere smidig hverdag for montørerne

Også ude i marken mærkes forskellen. Servicemontør Nick Dyrstrøm bruger KlarPris dagligt til at finde og bestille materialer, uanset hvor han befinder sig.

“Jeg bruger KlarPris måske 15–20 gange om dagen. Når jeg hurtigt skal tjekke priser eller lægge materialer i kurven, tager det kun få sekunder. Det er blevet en helt naturlig del af min dag.”
– Nick Dyrstrøm, servicemontør

Hvor montørerne før var afhængige af at vende tilbage til kontoret eller grossisten, kan de nu handle direkte fra telefonen. Det sikrer hurtigere leverancer, færre fejl og en mere fleksibel arbejdsdag.

Resultatet: digitalisering med målbar værdi

For Poul Sejr Nielsen er digitalisering ikke et projekt, men en løbende udvikling. Med KlarPris har virksomheden fået et konkret værktøj, der understøtter rejsen – med målbare resultater i både tid og økonomi. De har fået overblik over indkøb, mere gennemsigtighed i priserne og frigivet tid til de opgaver, der skaber værdi for kunderne.

Det, der startede som et ønske om at digitalisere arbejdsgange, er blevet til en konkret forbedring af både økonomi og hverdag.

“Vi snakker tit om, at sparede kroner er lige så gode som tjente kroner. Og med KlarPris kan vi bogstaveligt talt se, hvor de kommer fra.”
– Daniel Østergaard, afdelingsleder

Om KlarPris

KlarPris samler priser og lagerstatus fra landets førende grossister ét sted, så installatører som Poul Sejr Nielsen kan træffe hurtigere, bedre og mere gennemsigtige beslutninger.

Vil du høre, hvordan KlarPris kan understøtte din virksomheds rejse mod mere effektive indkøb? Så book en demo og få en gennemgang af systemet skræddersyet til din virksomheds behov.

hænder der holder en mobil med klarpris appen åben. Personen sidder inde i en bil på førersædet

Hos KlarPris er vi stolte af at have hjulpet mange installatører med at optimere deres indkøb og styrke deres bundlinje. Hør, hvordan KlarPris gør en forskel for vores øvrige kunder. 

Start en dialog

Vil du se, hvad KlarPris kan gøre for dig?

Der er en grund til, at over 15.000 brugere allerede har valgt KlarPris som deres foretrukne dynamiske indkøbssystem i hverdagen. Platformen gør det nemt at holde styr på materialeindkøb, både på kontoret og på farten.

Vil du høre, hvordan KlarPris kan lette indkøbet i din virksomhed?
Book en gratis demonstration, og lad os vise dig, hvordan systemet fungerer i praksis.