Kundereference

VS Automatic

Hos VS Automatic i Horsens er ingen arbejdsdag ens: ude hos kunderne løses alt fra traditionelle el-opgaver til styring og regulering af tekniske anlæg. Det kræver overblik, når indkøbet skal følge med i samme tempo som opgaverne.

Direktør Torben Steffensen fortæller, hvordan de har samlet indkøbet ét sted, gjort administrationen enklere og skabt et stærkere beslutningsgrundlag – med KlarPris.

VS Automatic og KlarPris

Bred faglighed stiller krav til værktøjerne

Hos VS Automatic i Horsens arbejder man hver dag med en bred vifte af opgaver. Fra klassiske elinstallationer og intelligente automationsløsninger til varmepumper, alarm og overvågning. Det stiller krav til både fleksibilitet og effektivitet i hverdagen, hvor mange medarbejdere er ude hos kunderne.

Derfor er det afgørende med værktøjer, der skaber overblik og gør arbejdsgangene enklere. Her er KlarPris blevet en central del af forretningen.

Ét system – mindre spildtid

Tidligere kunne indkøb være en tidskrævende proces, hvor medarbejdere skulle logge ind på forskellige grossisters hjemmesider for at finde varer og sammenligne priser. I dag foregår det ét samlet sted.

Samtidig er administrationen blevet enklere. Når en ny medarbejder starter hos VS Automatic, oprettes brugeren kun i KlarPris, hvorefter oplysningerne automatisk overføres til de tilknyttede grossister. Det betyder, at virksomheden kun skal foretage én oprettelse i stedet for flere – hvilket sparer tid og minimerer risikoen for fejl.

Hos VS Automatic bruger både elektrikere, montører og teknikere KlarPris som et hurtigt og overskueligt værktøj i deres daglige arbejde. Her finder de materialer, sammenligner priser og bestiller direkte – uden at skulle skifte mellem flere systemer. Det gør arbejdsdagen mere smidig og reducerer tiden, der førhen blev brugt på administration.

"KlarPris giver os et hurtigt overblik over priserne på tværs af vores leverandører. Det gør det nemt for vores medarbejdere at træffe den rigtige beslutning og samtidig sikre, at vi køber ind til konkurrencedygtige priser. Derudover bruger vi analyseværktøjerne gennem TS Gruppen til løbende at optimere varebeholdningen i vores servicebiler, så elektrikerne har de materialer, de skal bruge, når de kommer ud til kunderne."
Torben Steffensen
Direktør hos VS Automatic
Torben Steffensen fra VS Automatic benytter KlarPris i hverdagen

Bedre beslutninger – bedre priser til kunderne

For VS Automatic handler indkøb ikke kun om at finde de rigtige produkter, men i lige så høj grad om at sikre den bedste pris. Med KlarPris kan virksomheden sammenligne priser på tværs af flere leverandører – blandt andet AO, Lemvigh Müller, Solar og Brødrene Dahl – og vælge den løsning, der giver mest værdi.

Det har i følge Torben Steffensen ændret måden, VS Automatic arbejder med indkøb på.

“Med KlarPris kan vi sammenligne priser på tværs af flere leverandører og vælge den løsning, der giver mest værdi – hver gang.”
– Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic

Fra indkøb til forretningsudvikling – og en enklere hverdag for hele organisationen

KlarPris bruges ikke kun som et praktisk værktøj i hverdagen. Hos VS Automatic er platformen også blevet en del af virksomhedens arbejde med forretningsudvikling. 

Ved at samle indkøb ét sted får VS Automatic et bedre datagrundlag og et klart overblik over forbrug og indkøbsmønstre, og dermed mulighed for at analysere, optimere og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.

I en branche med højt tempo og mange bolde i luften gør selv små forbedringer en stor forskel i hverdagen. Resultatet er en hverdag med mindre friktion og mere tid til det vigtigste: at levere gode løsninger til kunderne.

For VS Automatic har KlarPris betydet:

  • Et samlet overblik over indkøb
  • Hurtigere og nemmere bestillinger
  • Bedre priser gennem sammenligning
  • Stærkere datagrundlag for beslutninger
  • Bedre forhandlingsgrundlag med grossisterne
KlarPris skaber forretningsudvikling hos VS Automatic

Hos KlarPris er vi stolte af at have hjulpet mange installatører med at optimere deres indkøb og styrke deres bundlinje. Hør, hvordan KlarPris gør en forskel for vores øvrige kunder. 

Start en dialog

Vil du se, hvad KlarPris kan gøre for dig?

Der er en grund til, at over 15.000 brugere allerede har valgt KlarPris som deres foretrukne dynamiske indkøbssystem i hverdagen. Platformen gør det nemt at holde styr på materialeindkøb, både på kontoret og på farten.

Vil du høre, hvordan KlarPris kan lette indkøbet i din virksomhed?
Book en gratis demonstration, og lad os vise dig, hvordan systemet fungerer i praksis.