Wexøe oplever 56% vækst gennem KlarPris!

10.09.2020

Dybdegående arbejde med big-data og indkøbsadfærd

Wexøe har været med i vores partnerprogram de sidste 2 år, og løbende oplevet en stigning i salget af varer via KlarPris. Som partner modtager de blandt andet big-data om kundernes indkøbsadfærd, som de kan bruge til at optimere salget. Og det har de i den grad gjort!

Læs mere om Wexøe her.

 

”Det er en fornøjelse at samarbejde med Wexøe! Både fordi vi har en god dialog i hverdagen, men også fordi de har i den grad forstået at analysere det data vi kan levere – Det viser tallene jo tydeligt.” – siger Simon Uldall, Salgschef i KlarPris, og fortsætter:

 

“Vi oplever en stigende efterspørgsel fra andre producenter, som også sælger deres produkter via grossisterne. De er interesseret i vores partnerprogam, fordi vi netop kan give dem data, og et unikt indblik i deres kunders indkøbsadfærd – så man kan roligt sige, at Wexøe allerede er et skridt foran!”

 

Et styrket samarbejde

Wexøe har allerede nydt godt af at få indblik i kundernes købsadfærd. Derfor har virksomheden nu valgt at styrke samarbejdet, og blive mere synlige på indkøbsplatformen. Den øgede synlighed kommer blandt andet ved at få logo på samtlige produktserier, og ved at tilkøbe KlarPris Ads – en funktion der fremhæver Wexøes varer, når en kunde søger på lignende varer.

 

“Lige siden vi teamede op med KlarPris for 2 år siden har vi virkelig haft et godt partnerskab, og vi udvikler det fortsat. Vores daglige handel går gennem el-grossisterne, så for os handler samarbejdet med KlarPris primært om synlighed og gennemsigtighed, og KlarPris’ Partnerprogram giver os netop det. Derudover er Simon Uldall en super sparringspartner, og hans indgående forståelse af vores marked samt vores position i forsyningskæden nyder vi virkelig godt af.” – siger Mads Nobel Danborg, Digital Transformations Manager i Wexøe.

 

Om KlarPris Partnerprogram

Programmet henvender sig til grossister, direkte leverandører og producenter, og giver en række fordele ved at sælge/markedsføre produkter via indkøbsplatformen. Alle partnere har mulighed for at vælge mellem en række services, og dermed skræddersy et værdiskabende program. Du kan læse mere om programmet for grossister og direkte leverandører her, og for producenter her.