KlarPris søger en erfaren, ekstern salgskonsulent

Danmarks førende B2B indkøbssystem til installationsbranchen søger en erfaren, ekstern salgskonsulent til at varetage nye og eksisterende kunder på Sjælland.

 

Om jobbet

Som ekstern salgskonsulent bliver din primære opgave at lave opsøgende salg på Sjælland, samt at sælge og implementere konsulentforløb hos vores større kunder. Arbejdet vil være en blanding af online og telefoniske møder samt fysiske møder ved kunden.

 

Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af følgende opgaver:

  1. Opsøgende salg for at udbygge kundekredsen
  2. Informere, rådgive og vejlede kunder om KlarPris’ egenskaber og samlede løsning
  3. Sælge konsulentforløb til både nye og eksisterende, større kunder
  4. Implementere konsulentforløb til de kunder du sælger forløbene til
  5. Salgsrapportering via CRM

 

Vi forventer at du er på kontoret et par gange om ugen, men ellers er der mulighed for at arbejde hjemme og/eller hos kunderne. Jobbet inkluderer et par messearrangementer årligt, så det forventes at du er fleksibel med dine arbejdsdage.

 

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du har solid erfaring med salg, og besidder en god forståelse for prissætning og samhandel i installations-branchen. Du skal have relevant erfaring fra EL-/ og VVS-branchen, gerne fra grossist, leverandører eller lignende.

Stillingen som ekstern salgskonsulent er perfekt for dig, som både trives i salgs- og konsulentrollen. Du har et Hunter-gen, men har samtidig et stort kundefokus, og evner at skabe tillid hos kunder.

 

Som person

Er det naturligt for dig at åbne døre og skaffe nye kunder. Du udviser professionalisme, engagement og kvalitet i din omgang med kunderne, og kan begå dig uanset hvem i organisationen du taler med.

Helt konkret forventer vi at du:

  1. Er åben, udadvendt og initiativrig
  2. Har gode kommunikative evner
  3. Tænker løsningsorienteret og har fokus på kundens behov
  4. Arbejder selvstændigt, målrettet og resultatorienteret
  5. Har masser af drive og gå-på-mod
  6. Har et stærkt konkurrencegen og vinderinstinkt
  7. Trives i en virksomhed med høje ambitioner

 

Du tilbydes

En selvstændig hverdag med masser af frihed og spændende udfordringer. Du planlægger selv dine kundebesøg, og du får derfor en dynamisk hverdag, hvor din egen indsats er afgørende for din succes.

Oven i dette kommer en attraktiv løn- og bonuspakke samt mulighed for firmabil.

Computer og mobil er inkluderet.

Du kommer til at referere til Simon Uldall som er salgschef i Danmark.

 

Om KlarPris

KlarPris er en innovativ tech-virksomhed som har udviklet en effektiv one-stop-shopping-løsning, der optimerer indkøbsprocessen både tidmæssigt og økonomisk for B2B-aktører i installations-branchen. Siden vores opstart i 2013 er vi vokset massivt, og er i dag tilstede i Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig. I 2020 blev vi købt af Kapitalfonden Adelis, som er Skandinaviens største udbyder af software-løsninger til byggebranchen i Skandinavien.

Vi er en ung og dynamisk virksomhed, som primært består af udviklere, brancheeksperter og administrative hænder. Vores hovedkontor ligger i København (Christianshavn), hvor dine kommende 12 kollegaer har sin gang. Hvis du lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold, sjove fællesarrangementer og højt til loftet, så ansøg i dag!

Læs mere om KlarPris her: www.klarpris.dk

 

Søg jobbet

Hvis du mener at du har det der skal til, så send dit CV til kerstin@klarpris.dk.

Opstart er hurtigst muligt, og vi vil løbende indkalde til samtaler, så søg jobbet i dag!

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om jobbet så kontakt Simon Uldall på telefon 21 45 33 88.

Bemærk: Vi har kun brug for dit CV.