Implementeringskonsulent

KlarPris – Danmarks førende B2B indkøbssystem til installationsbranchen – søger en Implementeringskonsulent til det danske marked.

Om jobbet

Som Implementeringskonsulent bliver din fornemmeste opgave at hjælpe vores største kunder med at implementere og forankre KlarPris i deres virksomheder. Du bliver en ”Trusted Partner” for kunder som har tilkøbt et Implementeringsforløb, så en af dine kerneopgaver bliver ligeledes at styrke og pleje forholdet til disse V.I.P-kunder, samt at skabe øget værdi for dem. Du skal drives af at strukturere, automatisere, digitalisere og forbedre arbejdsgange og så skal du være en holdspiller.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  1. Administrere Implementeringsforløb, og sørge for ingen opgaver tabes mellem to stole.
  2. Hjælpe kunder med at definere og implementere en indkøbsstrategi og handle operationelt derefter.
  3. Kommunikere og rapportere kundernes indkøbsperformance.
  4. Tage styring over forløbene så der løbende sker fremskridt.
  5. Være tovholder og facilitator på konsulentforløb hvor procesoptimering og vaneændring i købsadfærd er keywords.
  6. Holde løbende statusmøder og opfølgning med kunderne.
  7. Uddanne montører i brug af KlarPris
  8. Sikre en korrekt opsætning af KlarPris i virksomhederne

Stillingen er nyoprettet, så du vil have mulighed for at præge stillingen.

 

Din profil og personlighed

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, til gengæld er det vigtigt, at du har en bred teknisk indsigt, systematisk tilgang og flere års erfaring med både projektstyring, forandringsledelse og relationspleje som konsulent. Erfaring fra installationsbranchen er et klart plus, men ikke et absolut krav.

Det er vigtigt at du udviser professionalisme, engagement og kvalitet i din omgang med kunder, og kan begå dig uanset hvem i organisationen du taler med.

 

Derudover forventer vi at du:

  1. Har erfaring med projektstyringsværktøjer såsom monday.com eller Asana.
  2. Har operationelle egenskaber og sætter en ære i at udføre mange paralle opgaver med et højt kvalitetsniveau.
  3. Har erfaring med at drive digitaliseringsprojekter.
  4. Tør at sætte krav og elsker at tage styringen overfor kunden og sikre en gensidig succes.
  5. Er optimistisk, udadvendt og evner at etablere og udvikle relationer.
  6. Har gennemslagskraft og en overbevisende fremtoning.
  7. Kan præsentere og formidle svære og tekniske problemstillinger på en forståelig måde.
  8. Arbejder selvstændigt og struktureret.
  9. Er målrettet og resultatorienteret.
  10. Besidder en analytisk sans.

  

Du tilbydes

En selvstændig hverdag med masser af frihed og spændende udfordringer. Du planlægger selv din hverdag, så din egen indsats er afgørende for din succes. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor der er højt til loftet og stor frihed under ansvar.

I det daglige vil du referere til Project Manager, Tim Westergaard Krupsdahl.

Oven i dette kommer en attraktiv lønpakke hvor computer og telefon er inkluderet.

 

Virksomheden

KlarPris er en innovativ tech-virksomhed som har udviklet en effektiv one-stop-shopping-løsning, der optimerer indkøbsprocessen både tidmæssigt og økonomisk for B2B-aktører i installationsbranchen. Siden vores opstart i 2013 er vi vokset massivt, og i dag er vi til stede i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig.

Vi er en ung og dynamisk virksomhed, som primært består af udviklere, brancheeksperter og administrative hænder. Vores hovedkontor ligger i København (Christianshavn), hvor dine kommende 18 kollegaer har sin gang. Hvis du lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold, sjove fællesarrangementer og højt til loftet, så ansøg i dag!

 

Søg jobbet

Vi holder løbende samtaler, så hvis du mener at du har det der skal til, så send en ansøgning til rekrutteringsansvarlige Ahmad Mohsen på ahmad@klarpris.dk i dag.

Har du spørgsmål eller vil vide mere om jobbet så kontakt Tim Westergaard Krupsdahl på mail tim@klarpris.dk

Bemærk: Vi har kun brug for dit CV.