Supporter / Customer Success

KlarPris – Danmarks førende B2B indkøbssystem til installationsbranchen – søger en Supporter til det danske marked.

Om jobbet

Dine fornemmeste opgaver bliver at onboarde og supportere vores danske kunder, og sørge for at de kommer godt i gang med at bruge KlarPris.

Jobbet indebærer en målrettet og dedikeret indsats, hvor du kommer til at have telefoniske kontakt med vores kunder på daglig basis. Som en del af KlarPris’ support team vil du være med til at opbygge og udbygge vores position på det danske marked.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Supportere kunder og kollegaer på telefon og support system
  • Uddanne brugere på forskellige niveauer

Du bliver en del af et allerede eksisterende team på 3 supportere, der til dagligt arbejder på det danske og svenske marked.

Din profil og personlighed

For at lykkes i jobbet skal du trives med at arbejde med telefonen som dit vigtigste redskab.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, til gengæld er det et plus hvis du har en systematisk tilgang og erfaring med support/kundeservice.

Derudover forventer vi at du:

  • Brænder igennem på telefonen
  • Er serviceminded
  • Erfaring med support/kundeservice
  • Har lyst til at få teknisk indsigt eller kompetencer
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • (Erfaring fra installationsbranchen er ikke et krav, men kan være en fordel)

Du tilbydes

En selvstændig hverdag med masser af frihed og spændende udfordringer.
Du bliver en del af et dynamisk team, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar.
Mulighed for at præge arbejdsgangene.
Uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold.
Mulighed for kompetenceudvikling.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 8 – 16 (kl. 8 – 15:30 om fredagen) og med mulighed for at arbejde hjemme.

Søg jobbet

Hvis du mener, at du har det der skal til, så send os en ansøgning og CV til maa@klarpris.dk 

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere om KlarPris som virksomhed så kontakt
Morten Asp på telefon 51 17 75 72

Virksomheden

KlarPris er en innovativ tech-virksomhed som har udviklet en effektiv one-stop-shopping-løsning, der optimerer indkøbsprocessen både tidmæssigt og økonomisk for B2B-aktører i installationsbranchen. Siden vores opstart i 2013 er vi vokset massivt, og i dag er vi til stede i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig.

Vi er en ung og dynamisk virksomhed, som primært består af udviklere, brancheeksperter og administrative hænder. Vores hovedkontor ligger i København (Christianshavn), hvor dine kommende 18 kollegaer har sin gang. Hvis du lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold, sjove fællesarrangementer og højt til loftet, så ansøg i dag!