Nyt samarbejde: Elfam vælger KlarPris som indkøbssystem.

24.05.2022

Elfam har været på udkig efter et professionelt indkøbssystem til deres 41 medlemmer. Beslutningen er nu truffet, og kæden har valgt KlarPris. Det betyder blandt andet at kæden får dataindsigt på tværs af alle dens medlemmer, som skal hjælpe med at optimere indkøb og aftaler.

Professionelt indkøb med EDI og Business Intelligence

Da KlarPris blev købt af Kapitalfonden Adelis Equity Partners i 2021, var det med den klare målsætning at gøre systemet attraktivt for de store spillere i installationsbranchen. Blot ét år efter opkøbet har KlarPris nu landet en aftale med Elfam, en af de største installationskæder i Norge.

 

”Vi er naturligvis meget stolte over at Elfam har valgt vores system. Det er en af de største kæder i Norge indenfor vores branche, så det er en ære at komme gennem nåleøjet og i sidste ende vinde opgaven. Vi glæder os meget til at komme i gang!” – udtaler Kurt Andersson, Head of Sales Sweden i KlarPris.

 

Fra prissammenligning til komplet og datadrevet indkøbssystem

De fleste kender KlarPris for den berømte prissammenligning, som virksomheden pionerede og udbredte i branchen i 2014. Siden da har systemet udviklet sig, og i dag tilbyder KlarPris en række funktioner der digitaliserer og strømliner processerne i indkøbsrejsen, og som giver et unikt indblik i indkøbsdata på tværs af grossister, leverandører og producenter.

Og det er netop de funktioner der har været vigtige for Elfam. I udvælgelsesprocessen har kæden lagt stor vægt på at digitalisere og strømline indkøbsrejsen for deres medlemmer, og samtidig opstille de bedste forudsætninger for at optimere indkøb og aftaler på tværs af kæden.

 

”Vi blev utrolig positivt overraskede over KlarPris. Vi blev især imponeret over, at systemet både tilføjer værdi til vores medlemmer, men i særdeleshed også til selve kæden – vi oplevede ikke andre systemer der kom i nærheden af hvad KlarPris kan tilbyde, så jeg glæder mig meget til den fremtid vi går ind i sammen” – udtaler Knut Sognebro, Controller og ansvarlig for implementeringen fra Elfam.

 

Om KlarPris

KlarPris er et komplet og datadrevet indkøbssystem der understøtter, udvikler og digitaliserer den professionelle installationsvirksomheds forretning. Systemet giver et unikt indblik i adfærd og indkøb på tværs af grossister, som kan bruges til at udvikle indkøbs- og brandstrategier, strømline indkøb, håndtere projekter samt meget mere!

KlarPris er med andre ord et indkøbssystem for den fremtidsorienterede virksomhed der vægter datadrevet indkøb højt, og hvor objektivitet, transparens og professionalisme er vigtige faktorer.

 

Om Elfam

Elfam AS (tidligere Elscoop AS som blev etableret i 2006) er en kæde i el-branchen med fokus på at skabe gode indkøbsaftaler, udvikle kompetencer og stille konkrete og relevante hjælpemidler til rådighed for jeres medlemmer.

Elfam AS har i dag et varekøb på ca. 450 mio. NOK (over grossist). Kædens skaber lønsomhed for deres elektrikere, herunder gode priser, gode aftaler og effektive brancheværktøjer.